Cases

BOG uddrag 

- terapeutiske temaer*


Fra bogen "Livets labyrint/1"


Anne – søgen efter kærlighed…

Tekstuddrag fra bogen "Livets labyrint/1".(*)

Det er Anne, journalist med et stresset job der sætter sig i stolen og begynder at sortere i papirerne. Jeg kan se, at det meste er håndskrevet, så jeg begynder at ane, hvad eftermiddagen vil bringe.

Det får mig til hurtigt at tage ordet. ”Hvad har du med i dag, Anne?”

Hun tøver lidt, inden hun svarer. ”Eksistentielle overvejelser og indtørrede tårer blandet med for lidt søvn! Og skuffelser… flere forskellige endda… over forliste dates”.

”Anne, hvilken én af dine dates har du grædt mest over ikke lykkedes for dig?”

Hendes øjne blev mere og mere fugtige indtil tårerne begyndte at trille ned over kinderne. Hun vidste, hvor æsken med Kleenex lommetørklæderne stod, så det første hun gjorde, var at samle nogle stykker og lægge dem tilrette i en lille bunke på bordet, inden hun tog tilløb til at svare.

En vidunderlig mand på en skøn pariseragtig café… hans stemme, hans bevægelser… han var så opmærksom og interesseret, ja mere end de fleste, tror jeg. Han lyttede virkelig, da jeg fortalte om mine jobfrustrationer, og han gav også sine bidrag… selvom de nu ikke var så relevante. Og når han fortalte om sine rejser, ja så tryllebandt han mig fuldstændig, både med hans viden og den vidunderlige måde han kunne beskrive sine oplevelser. Han kunne sikkert tale om sine museumsbesøg i timevis… ja, jeg forestillede mig, at jeg lå på sofaen i hans arme, mens han med sin rolige stemme førte mig rundt i Louvres haller, så jeg… undervejs kunne fordybe mig i alle de smukke og enestående malerier og skulpturer… og jeg var helt afklaret med følelsen af, at det eneste af betydning var at rejse sammen ud i kunstens verden, og sammen opleve alverdens vidunderlige smukke stemninger, skabt af smukke geniale mennesker der… der levede lykkeligt og…”

Annes tale blev gradvis langsommere og stoppede til sidst helt, mens hun kiggede med et fjernt blik på væggen. Det var et tydeligt stemningsskift, fra glæden over at leve i sine drømme, til situationen på caféen.

”Men det sluttede altså ikke helt sådan…!”

Christian – den tabte barndom…

Tekstuddrag fra bogen "Livets labyrint/1".(*)

Christian holdt en pause, jeg kunne se, at han havde det svært, men han rømmede sig og forsatte. ”Nu skal du høre… ja, hvor skal jeg begynde… jo ser du, dengang sammen med terapeuten blev det tydeligt for mig, at helt tilbage fra jeg var lille bitte, har jeg faktisk aldrig følt, at der var nogen, der var interesseret i mig… måske holdt de af mig, men jeg følte mig ikke rigtigt velkommen… er du med? Det er faktisk rigtigt… ja, det er nok mere sådan det er, og det er fand’me ikke spor sjovt at indse…”

Det var svært for Christian, han rykkede rundt i stolen og tørrede hurtigt øjnene med skjorteærmet inden han fortsatte: ”Jeg kan stadig se for mig, hvordan det hele foregik… min mor, far, storesøster og storebror gjorde det, de hele tiden havde gjort, og interesserede sig ikke for mig… jeg har virkelig fornemmelsen af, at jeg bare blev overladt til mig selv… jeg kan ikke huske, at min far har leget med mig… heller ikke min bror, han var altid efter mig, og gav mig skylden for alting… min søster drillede mig altid, hun syntes… at jeg var så irriterende, at jeg skulle sendes til et børnehjem… og min mor? Ja, hvad med hende… det ved jeg ikke rigtigt, hvordan jeg skal forklare… nu må vi se! Tror du jeg følte mig til overs? Det kan du fand’me tro!”

Vi sad stille og så på hinanden. Jeg nikkede nogle gange, så Christian i øjnene og sagde ganske stille: ”Christian, jeg forstår hvad du mener, du følte dig ikke velkommen, der var ingen, du havde en ordentlig kontakt til, du følte at du var overladt til dig selv.”

”Jeg vil godt spørge dig… har du som voksen tænkt over, hvad årsagen kan have været?”

Der gik lidt tid inden Christian nikkede svagt, og endnu lidt tid inden han så på mig med øjne, der langsomt blev mere og mere våde, inden han igen tog ordet.

”Når det så ikke kunne undgås, at jeg skulle fødes som en uheldig efternøler, er der en ekstra lille pointe som også har stor betydning, nemlig at Christian ikke skulle have været en Christian! Er du med? At jeg ikke skulle have været mig! Er du med? Han skulle helst have været en Susanne, en Eva eller en Mette! Han skulle faktisk ha´ været en pige…!”

Lene og Claus – bristede drømme…

Tekstuddrag fra bogen "Livets labyrint/1".(*)

Lene tog kaffekoppen og satte sig tilbage i sofaen, med benene i lotusstilling, og gjorde klar til at fortsætte.

”Hør nu lige Lene, det er jo ikke relevant at fortælle alle de detaljer… hvad har det med denne sammenkomst at gøre?” lød det irriteret fra Claus.

Mine øjne mødtes kort med Lenes, men hun så ud som om, hun selv ville tage ordet.

”Søde Claus… hvad med at du lige slapper af et øjeblik… om lidt kan det jo være, at det kommer til at dreje sig om dig… jeg tror, at Vagn gerne vil høre min fremlægning, ligesom han hørte din tidligere!”

Claus lagde demonstrativt det ene ben over det andet og kiggede ud ad vinduet.

”Jeg kan forstå, på det du har fortalt mig Lene, at I tænker på bryllup og et barn til… men jeg hører også, at I har store uforløste problemer i jeres forhold… er der en sammenhæng?”

Lene nikkede nogle gange uden at kommentere.

”Claus, for at jeg bedre kan forstå, om du er enig med Lene i, at I har nogle problemer i jeres forhold… kan du sætte dine ord på, hvad du tror Lene mener med, at I har store uforløste problemer?”

Der gik et øjeblik før han reagerede: ”Det er smart! At du kører Lenes fantasier over på mig… det må du spørge hende selv om… det har ikke noget med mig at gøre!”

”Så lad mig spørge på en anden måde… ikke om du føler eller mærker… men om du har problemer i dit parforhold med Lene?”

Claus rettede sig op i sofaen, og så på mig med et fast blik: ”Selvfølgelig har vi det… ligesom alle andre… men jo ikke noget der kræver terapeutisk indblanding… vi kan godt selv løse vores små problemer… ikke også Lene?”

Lene sad stille og kiggede ned på gulvtæppet, som for at lede efter et mønster, eller måske en mening i den sparsomme dialog vi var ved at få gang i.


Sanne – livets sande værdier…

Tekstuddrag fra bogen "Livets labyrint/1".(*)

”Sanne… fortæl mig… hvad er særligt svært at overskue lige nu?”

Hun kiggede først lidt undersøgende på mig, inden hun drejede hovedet og fastholdt blikket på den blanke Whiteboard tavle på væggen.

”Jeg kan ikke svare dig på, hvad jeg kan overskue eller ikke overskue – det hele virker lidt grotesk, men det du spørger om… det der er særligt svært… det er…”

Sanne stoppede og holdt vejret et kort øjeblik, drejede sig mod mig og sagde med lidt bævende og trist stemme: ” Mine børn… de må ikke… det går simpelthen ikke…”

Hun løftede hænderne op til hovedet og holdt sig for øjnene. Den eneste bevægelse der var at se, var en stille rysten på hovedet. Der gik måske et lille minut, før hun sænkede hænderne og sagde lidt bestemt:

”Hvad med en serviet?” 

Hun vidste, at Kleenex æsken var klar, for der har været brug for den før, når Sanne åbnede for sine mange følelser. Bag sin kontante fremtoning er der mange varianter af følelser, hun tit har ærgret sig over ikke altid at kunne kontrollere. Men hun ved at hendes store følelsesregister, er en værdifuld del af hendes liv, når hun er i god balance og trives på jobbet og i familien. 

”Sanne, du må sætte nogle ord på, hvad det særligt er, der berører dig.”

Hun pudsede næsen i et par ekstra servietter inden hun svarede: ”Det er fandens uretfærdigt… jeg knokler og knokler… prøver at løfte overliggeren, fagligheden, kvaliteten, effektiviteten og hvad ved jeg… selvfølgelig vil det medføre nogle knubs i personalegruppen, men det får jeg også, når jeg skal slås for at få godkendt deres arbejde… og hvor er takken? Ingen værdsætter, at jeg dag efter dag kommer sent hjem, ikke kan nå at hente den lille i børnehaven, ikke får købt den sunde mad, ikke får læst lektier med Mathias, ikke får forberedt mig til næste dags møder… og slet ikke får krammet, kysset og elsket med min mand… hvis han ikke var der, børnenes farmor ikke var der og… ja, jeg ved snart ikke… ”

(*) Vær opmærksom på, at bogen ikke er en dokumentarisk beretning fra mit arbejde som psykoterapeut, men som fiktion baseret på psykoterapeutiske temaer, da f.eks. navne og beskrivelser af personers faktiske forhold, problemstillinger og forløb er anonymiseret. 

Kirkeskov

Psykoterapi

Klinik adresse:

Amagertorv 14B (Strøget)

1160 København K

Kontakt:

Mail og tlf.:

Se under KONTAKT

Copyright: All Rights Reserved: Kirkeskov Advice IVS 2020 / CVR: 38041657